Fællesspisningen er kernen i bofællesskabets dagligdag.

Vi bestræber os på at lave god, sund, varieret mad. Der er hver uge typisk kødretter, vegetarretter, fisk på menuen. Vi køber økologisk, når det er muligt.

​

Bortset fra det, så er der ingen overordnede principper i forhold til maden. Selvom velviljen vil være der, så kan det derfor være svært at få taget særlige madhensyn i større omfang.

​

Vi forventer, at indflyttere deltager i madlavningen og fællesspisningen. Man kan melde fra til enkelte dage eller i kortere perioder. Man kan også tage maden med hjem, hvis man har behov for det. 

 

Arbejdsgrupperne er også centrale.

Vi står i fællesskab for drift af andelsboligforeningen og vedligeholdelse af bofællesskabets faciliteter, bygninger og udearealer.

Vi har ikke nogen administrator eller vicevært ansat.

Det er et fælles ansvar.

​

Vi forventer derfor, at indflyttere kan og vil tage del i disse arbejdsopgaver, i de årlige arbejdsdage, den årlige gaderengøring og fællesmøderne.

​

Eksempel på faste arbejdsgrupper: Køkkengruppen, gadegruppen, udegruppen, vedligeholdet, bestyrelsen, regnskabsgruppen. Nogle grupper laver arbejdet på fælles arbejdsdage, andre har delt opgaver ud til de enkelte personer i det daglige.

​

Andre grupper dannes spontant efter interesse, f.eks. Hønselauget, som med jævne mellemrum udfordrer den lokale ræv ved at holde høns i vores hønsehus og

-gård.

​

SE BILLEDER FRA DEN FÆLLES ARBEJDSDAG I EFTERÅRET 2023

 

Det sociale liv udvikler sig naturligt omkring fællesspisningen, aktiviteterne i arbejdsgrupperne, mødet i gaden og bofællesskabets ’rum’.

Der er et årshjul af faste sammenkomster, som man kan deltage i, hvis man vil: Juletræshentning og -klip, banko sidste fællesspisning før jul, nytårsfest, Sankt Hans, fødselsdage, fastelavn, halloween osv. Med års mellemrum Ådalsfest med fællesspisning i gaden for alle beboere og deres indbudte venner.

​

Der er arrangementer, som kræver at nogen tager initiativ og planlægger. Og der er spontane sammenkomster på torve, terrasser og udearealer.

​

Man vil uvilkårligt have en del med andre bofæller at gøre gennem fællesspisningen, arbejdsgrupperne og gaden.

​

Forholdet mellem beboerne spænder fra megen til mindre indbyrdes kontakt. Fra nære relationer til ’almindelige’ naboforhold.

​

Børnene er bofællesskabets hjerte og puls.

De skaber liv og  relationer mellem folk.

Og bofællesskabet er et unikt sted for dem at vokse op..

​

Familiernes behov for plads kan ændre sig. Derfor kan boligerne også ændres. Se her

​